Betaling med Visa/Dankort  Betaling med Visa  Betaling med Visa Electron  Betaling med MasterCard  

    PC    PS5    Android    iPad    Xbox Series X    PC Hardware    Xbox 360    PS3    Xbox    NDS    PSP    GBA    Wii
Stregkode: 0
Vare Nr.: 21070
Titel: FIFA 15
Varegruppe: Xbox One
Genre: Sport
Sprog: 
Lager: 0
Fjernlager: 0
Tilstand: 
Udgiver: Electronic Arts
 Pris: 0,00 DKK
 


FIFA 15 giver sporten nyt digitalt liv med en helt utrolig detaljegrad, så fans kan opleve alle de store fodboldfølelser som aldrig før. Følg intensiteten på tilskuerpladserne, mens der råbes, heppes og jubles ligesom under virkelighedens kampe. Og lyt til kommentatorerne der guider dig gennem kampene ved hjælp af den særlige dynamiske kamppræsentation. For første gang nogensinde vil alle 22 spillere på banen være bundet sammen ved hjælp af Emotional Intelligence-teknologien, der betyder, at spillerne vil reagere på både deres med- og modspillerens handlinger i overensstemmelse med kampenes udvikling. Den nye generation af grafik lader spillerne træde ind på levende baner med græs, som bliver slidt og hærget under kampene. Mudder vil klæbe til spillernes dragter og Authentic Player Visuals-teknologien gør spillerne mere adrætte, atletiske og virkelighedstro - både når det gælder den måde, de bevæger sig på og deres udseende. Styringen af spillerne forbedrer den måde, spillerne flytter sig rundt på banen i takt med brugernes valg, hvilket giver de enkelte spillere større kontrol og personlighed, når de har bolden, samtidig med at mand-mod-mand-duellerne bliver endnu mere tilfredsstillende end nogensinde tidligere. Fodboldsporten byder på nogle af klodens største dramaer, og med FIFA 15 placeres de mange fans midt i begivenhedernes centrum, hvor de kan opleve både følelserne og intensiteten fra verdens mest fantastiske sport.

Game funktioner

  • Emotional Intelligence - For første gang nogensinde vil FIFA 15 simulere følelserne hos alle 22 spillere på banen. På den måde får fans mulighed for fra første række at opleve attituden og følelserne hos verdens bedste spillere under kampene. Spillerne vil nu registrere forskellige situationer, der kan udløse en følelsesmæssig reaktion og vil derefter reagere helt naturligt på kampens udvikling. Hvis en spiller fx konstant bliver fældet af en modstander, kan det ende med en konfrontation mellem spillerne, alt efter hvor alvorlig forseelsen er og kampens udvikling i det hele taget. Spillerne vil reagere autentisk med en række forskellige reaktionsmuligheder i forhold til både beslutninger, hårde tacklinger, brændte muligheder, scoringer og andre centrale øjeblikke under kampene. Der er mere end 600 mulige, følelsesmæssige reaktioner, som kan komme til udtryk i løbet af en kamp.
  • Dynamisk kamppræsentation - Nu vil kampdagen føles mere dynamisk og levende end nogensinde før - og vil på den måde suge dig med ind i begivenhedernes centrum fra første til sidste fløjt. Med regionsbestemte måder at opføre sig på vil man nu kunne høre forskel på tilskuerne gennem de tilråb, de kommer med for at støtte deres klub, liga, land eller kontinent. Fans på Anfield i Liverpool vil fx både føles og opføre sig anderledes end fans på La Bombonera i Buenos Aires. Kommentatorerne vil bemærke specifikke tilskuerreaktioner som "Poznan-hop" (synkronhop med ryggen til banen) eller klubsange. Nye reaktioner på trænerbænken, 10 jubelscener, animerede bolddrenge og mere situationsbestemte bemærkninger fra kommentatorerne vil gøre det endnu mere spændende for fans at følge de mange historier under kampene i FIFA 15.
  • Holdtaktikker - Holdene vil nu have en mere sammenhængende bevidsthed om kampene og vil dynamisk justere deres taktik alt efter situationen. Hvis modstanderholdet fx fører med et enkelt mål efter 88 minutter vil dets spillere muligvis forsøge at holde bolden ude ved hjørneflaget for at trække tiden. Det gør i sidste ende modstanderne langt mere menneskelige, når de eksempelvis tager vilde chancer, hvis de er bagud, eller vælger en mere forsigtig tilgang til kampen, når de er foran. "Park the Bus", "In the Mixer" og "Time Wasting" er blot nogle få af de holdtaktikker, fans vil kunne opleve i FIFA 15.
  • Authentic Player Visuals - Udviklingsholdet bag FIFA 15 har skabt en ny generation af virtuelle fodboldspillere - som sikrer, at spillerne ligner deres virkelige, fysiske alter egoer. Et helt nyt, fysisk baseret, lysrenderingssystem forandrer spillernes udseende, således at man som bruger kan genkende detaljer i spillernes ansigter, man ikke tidligere kunne se. Nye kropsoptegninger og figurmodeller får spillerne til at føles mere kraftfulde og atletiske, mens deres spilledragter bevæger sig realistisk og reagerer på omgivelserne - bl.a. bliver de smudset til af græs og mudder under kampene.
  • Levende bane - Fodboldbanerne bliver aldrig de samme igen. Glidende tacklinger og støvlemærker kan nu ses på banen, efterhånden som kampene afvikles. Og overfladen bliver stadig mere hærget, ligesom den ville blive det under en virkelig fodboldkamp. Spiller man i regnvejr eller bare på en våd bane, vil man kunne se mudder og græstotter på banen. Hjørneflagsfysik, mål som ryster, når man hamrer bolden på overlæggeren og animerede LED-reklamebander er blot nogle af de øvrige nye detaljer, som gør FIFA 15 levende.
  • Adræthed og kontrol - FIFA 15 tilføjer en helt ny dimension af intuitiv og realistisk styring. Den såkaldte "Run Touch Dribbling"-teknologi gør det muligt for spillerne bedre at holde bolde under kontrol, både når de spurter og under nærkampsituationer, hvilket bl.a. giver verdens mest genkendelige spiller endnu mere digital personlighed. Leo Messi vil således drible og bevæge sig præcis som i virkeligheden. Spillernes opdaterede biomekanik betyder, at de nu reagerer og bevæger sig med større balance og kontrol, når de er i boldbesiddelse. Mere præcise skridt og drejninger ved lav hastighed og større kontrol ved høj fart giver fans en langt bedre boldfølelse og mobilitet, når de styrer spillerne rundt på banen.
  • Mand-mod-mand-dueller - I FIFA 15 bliver det mere tilfredsstillende og fysisk udfordrende end nogensinde at tage bolden fra dine modstandere. Spillerne vil bruge hele kroppen til at få fat på og beholde kontrollen over bolden. Tacklinger MED bolden vil belønne de spillere, som forstår boldforsvarets svære kunst og vil hjælpe dem med at holde bolden inden for sikker afstand, når de vinder en tackling. Nye skuldertacklinger, træk/hiv-mekanik og store styrt giver fans mulighed for selv at mærke kampenes intensitet. Samtidig kan man nu, takket være den detaljerede spillergrafik og forbedrede tøjteknologi, se, hvornår der hives i en spillers trøje.
  • Korrekt boldkontakt - Den såkaldte "Physically Correct Contacts"-teknologi revolutionerer den måde, bolden interagerer med spillerne og deres omgivelser på. Hver eneste dribling, berøring, aflevering, afslutning og afretning får bolden til at bevæge sig i overensstemmelse med det spin, den har fået, i forhold til placeringen af den kropsdel eller genstand, bolden rammer. På den måde får bolden en realistisk bane (med spin, hastighed og korrekt højde). Boldens bevægelse vil dermed forandre hele spiloplevelsen i FIFA 15.
  • Kontrol over holdkammerater - FIFA 15-fans vil nu have endnu større frihed, når de er i angreb takket været muligheden for at overtage styringen med ens holdkammerater ved indkast, hjørnespark og frispark. Ved hjælp af den højre controller kan man således styre de spillere, som ikke har bolden, og placere dem optimalt til at modtage en aflevering ved de forskellige dødbolde.