    
|
|
   
|
 
|
 |
|
| Krigerne valgte ikke at vende tilbage. Den kaotiske mosaikverden, dysnomiens krise, er forbi. De mange muligheder for ruin, der eksisterede parallelt med heltene, kaldte fra en anden verden Alle blev forkastet af Adele Belias-klanens kamp, ??kejser Altamenos, Skaberens efterkommer. Den onde gud besejres, og det dimensionelle bur givet til Dysnomia frigives. Det var meningen, at krigerne skulle vende tilbage til deres hjemlige verdener... Der var dog dem, der så alle kampene og var uenige i resultatet. Solguden Barals øjne, set fra et menneskes synspunkt, alle begivenhederne i den parallelle verden En tilværelse, der har våget over alle eventyr af helte, der modsætter sig skæbnen. Den person, Liber, var klar over det. Når de vender tilbage til deres oprindelige verden, vil deres minder og oplevelser i dysnomi... Alt vil forsvinde. Det forekom Liber at være lig med udryddelse. Derfor søgte Liber kun én magt hos solguden Baral. Kalder nye himmellegemer fra hinsides rum-tid, Modige krigere kan leve med deres minder om dysnomi Kraften til at skabe en ny verden. Ønsket blev besvaret, og Liber, som fik magt, der kan sammenlignes med Gud, Alt dette til den forsvindende "stjerne fra den nedgående sol" Det blev generøst hældt og ombygget til "Dimilheim". Krigerne øses op og absorberes af sig selv i den originale verden uden at forsvinde. Du kan leve i fred i denne nye verden. Libers ønske så ud til at blive opfyldt. Dimilheim var dog blandet med frø af ruin, som Skaberen Liber aldrig havde forventet. Det episke gardin skæres af igen. Heltene rejser sig. Med en ukuelig kampånd, der åbner skæbnen. |  |